Startede dagen i går med at skulle til scanning. Flowet ligger igen på grænsen - "grad 1" - den første der scannede mig var sådan lidt... det ser jo sådan set fint nok ud (men virkede alligevel i tvivl - men lød som om hun bare ville sende mig hjem.)
Hun valgte så at måle vægten.
1335 gr !! hvilket jo er noget mere positivt end sidst (1145 gr) Men er dog lidt skepsis over at weekenden bliver meget lang hvis jeg først skal ses mandag.
Så hun vælger at kalde på min læge Karen Wøjdemann - og hvor er jeg glad for det.
Hun kigger på flowmålingerne, er enig i at det er for lang tid at vente til weekenden over - og synes derfor at vi skal lave kejsersnittet i morgen i dagtiden hvor der er mandskab til at tage sig af os og Acacia - frrem for det går hen og bliver "akut" i weekenden.
vi snakker lidt, får ordnet papirene, og jeg bliver sendt ned på svanger afdelingen for at de kan forbedre og finde tidspunkt osv.
De vil gerne lige se en kurve - men lægen har tid nu, så vi tager samtalen om kejsersnittet jeg jeg får skrevet under på det der nu skal.
Så ned forbi Anæstesien... vi får også klaret det vi skal.
Tilbage til svanger afd. med jounalen og de er sådan lidt - nå men så køre du bare hjem...
fortryder og vil lige se en CTG alligevel...
Det er lidt bøvlet og tager noget tid at finde..
Den bliver sat på - og det tager tid at få noget der ligner noget ordenligt, den vil ikke rigtig fange hjertelyden, men det lykkedes - der går dog ikke længe... så bibber maskinen og jeg får kaldt efter jordemoder - to kommer der faktisk ...
og da de endelig finder lyden igen er den HELT forkert at høre på !
meget urytmisk - selv jeg er ikke i tvivl om det lyder forkert...
de tilkalder derfor igen lægen.. Det er heldigvis Karen der kommer - hun lytter længe - og tænker så det knager... siger at det vist bare er endnu et tegn på at den unge dame skal ud - og spør om jeg var på vej hjem nu...
eh ja det er jeg - for de overvejer et par ctg'er i løbet af aftenen.
Hun beslutter sig dog for at vil lave endnu en scanning og tjekke hjertet..
Så der går vi ned, og meget tydeligt er der hver 3. gang systolisk dobbelt slag - så er det lidt ureglmessigt og så igen hver tredie gang - som perler på en snor - ja den unge dame er da noget så umage i at lave rod i den på den pæne måde (det er lige til lærebøgerne sig lægen)
Men grundliggende ser hendes hjerte ok ud, ingen større fejl og blodet pumper i og for sig som det skal bare lidt urytmisk.
Hun scanner længe og meget grundigt, og konkludere at det på ingen måde er kritisk. og det her er noget de ret ofte ser omkring uge 32 - og det normalt retter sig helt af sig selv. Men hun jo skal fortælle at medicinsk behandling kan komme på tale - men det oplever de yderst sjældent!
Så vi er lettede og ikke specielt bange - men har det i baghovedet og så må vi se om det retter sig.
Så jeg fik lov at tage hjem - med info om kejsersnittet, jeg skal møde kl 6.30 - og er heldgvis sat på som den første
for hulen hvor er det godt jeg ikke bare blev sendt hjem med en tro om at alt var "fint nok" efter første scanning
Det er SÅ VILDT - og endelig vil jeg også sige - vi glæder os til at se hende og håber SÅ meget at hun klare det her nogenlunde - at der ikke støder komplikationer til osv...
Ja vi har begge alle følelser godt blandet -
Det bliver SÅ stort, vi skal være forældre ❤
Ingen kommentarer:
Send en kommentar